Hvad lægger vi vægt på
Dagplejen – et omsorgsfuldt og nærværende børnemiljø.
Med udgangspunkt i den styrkede læreplan, er det målet i Vordingborg Kommunes dagpleje, at sikre den positive inkluderende, anerkendende og stemningsfyldte hverdag for børnene. Det skal være trygt, sjovt og rart for børn, forældre og dagplejere i Vordingborg Kommunale Dagpleje.
Dagplejeren er den rummelige rollemodel, som inspirerer og igangsætter den gode aktivitet, med fokus på fællesskabet og det enkelte barns trivsel, læring, udvikling og dannelse.
I det lille og trygge miljø i dagplejen, er der gode forudsætninger for at imødekomme de styrkede lærerplaner. Vi sikrer, at der er levende legemiljøer, som stimulerer netop den aktuelle sammensætning, som børnegruppen har.